velkommen på vandet

Kahytbåde Daycruiser, weekendcruiser

Kahytbåde er ligesom mobile mini feriehuse – en campingvogn på vandet – som du kan bruge til at tage hele familien med på eventyr på vandet. Selv med små kahytbåde har du fleksibiliteten til at besøge nye havne, tilbringe lange weekender med at nyde sejlsporten eller bare slappe af for en dag med svømning og afslapning på vandet.

Oversigt

  • Op til 10 personer
  • 20-40 fod
  • Indenbordsmotor
    Z-drev
    Påhængsmotor
    Pod-drev
  • Kan trækkes på trailer

Aktiviteter med en day- eller weekendcruiser

De bedste kahytbåde er generelt udstyret til at du kan tilbringe længere tid ombord, herunder med sovepladser, plads til madlavning og med badeværelse/toilet. De store både vil typisk have plads nok til flere private soveværelser/kahytter, og kan “huse” en mindre gruppe mennesker. Modeller under 40 fod har mindst en soveplads, og ofte ekstra køjepladser til børn eller gæster. Endnu mindre, måske en kahytbåd under 30 fod, vil have mindre albuerum. Men selv små kahytbåde har sandsynligvis sovepladser til fire til seks personer.

At have muligheden for at sove ombord og lave mad i kabyssen, eller pantry, betyder, at du har mulighed for længere sejlture, end hvis du tager bilen og indlogerer på et hotelværelse. Stort set alle havne, som du kan besøge, har pladser der kan lejes for natten eller weekenden, restauranter på eller nær ved havnen, og flere attraktioner inden for kortere afstand.

En af de store fordele ved kahytbåde er, at du sammen med kahytten også får alle de andre glæder ved at eje en båd. Alle de bedste kahytbåde har store badeplatforme og stiger, til dem, der hopper i vandet og efterfølgende nyder en frokost ombord. De helt store både har plads til liggestole, hvor du kan slappe af, og dæk, hvor børnene kan lege eller fiske. En dagstur kan være lige så sjov som at sove på båden natten over, og når det drejer sig om hvad du skal lave og hvorhen du vil sejle, så er det næsten kun fantasien der sætter grænsen.

Samlede udgifter ved både med kahyt

Omkostningerne ved en båd med kahyt kan variere meget, mest afhængigt af den størrelse, du vælger. Naturligvis, findes der både i million-klassen, men der er også masser af mindre både, der også koster meget mindre, end du måske tror. Faktisk koster mange både mindre end nogle autocampere med sammenlignelige boligforhold.

Udgifter til vedligeholdelse

For de fleste af denne type båd, kan der være omkostninger til påhængsmotor, indenbordsmotoren osv. Hvis du ikke selv udfører service på motoren skal dette også medregnes, ligeledes som den årlige behandling af bunden.

Driftsomkostninger

Driftsomkostninger for en båd med kahyt kan variere markant, da de i vid udstrækning afhænger af, hvordan du bruger båden. Heldigvis er der ikke meget andet at bekymre sig om andet end brændstof. Når du lægger dit budget, skal du dog også medtage omkostninger til havneplads af båden. Og tager du båden op i vintersæsonen skal dette selvfølgelig også medregnes.

Teknologi / materialer / funktioner

Ligesom i de fleste andre aspekter af livet har moderne teknologi også haft stor indflydelse på kahytbåde. En af de største ændringer i de senere år har været indførelse af ​​påhængsmotorer. Historisk set har de fleste kahyt- og kabinebåde haft indenbordsmotor eller z-drev. Men påhængsmotorer er blevet mere pålidelige og brændstofeffektive, og i dag, når du kigger på både under 30 fod til dig og din familie, vil du sandsynligvis se, at båden er med påhængsmotor. Jo større båd du kigger på, des mere sandsynligt bliver det, at du vil se indenbords, z-drev eller endda pod-drev.

I nyere tid er båden også blevet mere digital. Digitaliseringen af ​​bådens styresystemer har medvirket til at både er blevet meget enklere og lettere at styre end tidligere, da mange aspekter af at båden nu, mere eller mindre, ligner en app. Når du for eksempel vil tænde for lyset, i stedet for at lede efter den rigtige kontakt, kan du blot trykke på et ikon på touchskærmen ved roret. Nårhja, til nogle systemer kan du også få en app til telefonen.