Beregn bådens brændstof­forbrug inden sejlturen

brændstofforbrug

Så du sidder altså og prøver at finde ud af hvor meget din båd forbruger brændstof? Det kan måske være fordi du skal prøve at regne dit brændstofforbrug ud så du ved hvad koster sejlturen, eller blot prøver at afkode økonomien for din båd?

Så får du her et par muligheder for at regne den ud …

Motorer til både forbruger benzin og diesel på samme måde som en bil, men forbruget for henholdsvis bil og båd beregnes forskelligt.

Hvor langt kan jeg sejle på literen?

Dette spørgsmål er næsten umuligt at svare på. Men du kan bruge denne lille smarte beregner til at estimere hvor meget brændstof din bådmotor ca. vil forbruge i timen. Husk, at tallene kun er estimater og er beregnet ved Wide Open Throttle (WOT). Det er dog sjældent der sejles med WOT i længere tid.

Beregn brændstofforbrug for bådmotorer

0 L pr. time
0 kr.

Forbrug per sømil ved WOT*

0 pr. sømil

Dette vil kun give dig skønsmæssige beregninger af brændstofforbrug for din båd. Det reelle forbrug ændrer sig blandt andet i forhold til hvilken motor der sidder i båden og hvordan båden føres.

BenzinDiesel
Specific Fuel Consumption (SFC)0,227 pr. HP0,181 per HP
Fuel Specific Weight (FSW)0.731 Kg pr. L0.863 Kg pr. L
Konstante værdier anvendt i beregner.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Hvorfor beregnes forbruget i tid, i stedet for distance?

En bils forbrug er vurderet i kilometer pr. liter (km/l), baseret på den kørte distance, som kan aflæses på kilometertæller og da du sjældent skifter motoren i en bil, kan producenterne af motoren bedre give dig et estimeret forbrug.

Brændstofforbruget for en båd regnes ikke på distance, men i stedet på driftstimer.

I lang tid har det været rigtig svært at måle den nøjagtige tilbagelagte distance på vandet. Og derfor har man holdt fast. Med en GPS vil du kunne tilnærme dig en distancemåling og på basis af den, udregne forbruget pr. sømil (eller kilometer).

Hvordan beregner jeg forbruget til sejlturen manuelt?

Denne metode går i sin enkelthed ud på at beregne motorens forbrug ved reelt at måle forbruget direkte fra motoren.

  1. Fyld benzin eller diesel på båden til alle tanke er helt fyldte.
  2. Tag på en sejltur i fire timer hvor du forsøger at efterligne hvordan du normalt sejler: stopper for at fiske eller ligge for anker, sejler ved topfart og cruiser. Husk to timer ud, to timer hjem. Afslut din fire-timers sejltur tilbage ved tankstationen.
  3. Genopfyld båden, helt op til alle tanke er helt fyldte.
    Notér dig det nøjagtige antal liter du har fyldt på for at toppe tankene.
  4. Divider antallet af liter brændstof med antallet af timer du har sejlet. Hvis det er præcis fire timer, divideres med 4 for at få brændstofforbruget i timer. Hvis det er en smule anderledes, dividere med det faktiske antal: Brug 4,25 hvis motoren kørte i fire timer og 15 minutter.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Enkel estimering af brændstofforbrug

Find frem til bådmotorens hestekræfter (HP). Tallet er ofte trykt på motoren. Hvis dette ikke er tilfældet kan du kigge i instruktionsbogen.

Dieselmotorer: Gang HP med 0,055 for en dieselmotor til at anslå brændstofforbruget i gallons per time.

Benzinmotorer: Gang HP med 0,10 for en benzinmotor til at anslå brændstofforbruget i gallons per time.

Denne metode er meget upræcis, men du får dog en idé om forbruget. Da metoden anvender amerikanske tal får du derfor forbruget i gallons per time. 1 Gallon svarer til 3,785 liter.

Bemærk: udsving i hastigheden har stor indflydelse på forbrændingen og kan reducere eller øge brændstofforbruget. Den eneste rigtige måde at måle brændstofforbrug på er at installere en brændstofmåler i båden (hvis sådan en mangler).

Hvordan sejler jeg længere på literen?

Du vil selvfølgelig gerne forbedre din brændstofsøkonomi, så du kan sejle længere på literen. Her får du seks tips der hjælper dig med at spare benzin og diesel

1. Optimer trim

Ved korrekt trim optimeres løftet af stævn og køl og dermed minimeres modstanden i vandet.

2. Minimer vindmodstand

Åbning eller lukning af forruder og hævning eller sænkning af kalecher kan hjælpe med at effektivisere brændstofsforbruget.

3. Hold igen på gashåndtaget

Med mindre du deltager i en konkurrence, kæmper for at komme først eller bare har et momentant behov for hastighed – som jo rammer os alle – bør du lige holde lidt igen på gashåndtaget – så sparer du masser af de dyre dråber.

4. Kilo – De trækker dig ned

En af de hurtigste måder at få flere kilometer pr. liter er at få de tunge ting ud af båden.

5. Hold bunden ren

Rens båden ned hvert år og giv båden en omgang bundmaling. Der sikrer at din båd har mindre friktion i vandet og glider lettere. Hvis båden er en større sag, så kan det betale sig at hyre en dykker som kan rense bunden for dig – ellers må du investere i en maske og nogle finner, og selv give bunden en omgang.

6. Lav en konsol af måleinstrumenter

En lang række elektroniske måleinstrumenter kan også hjælpe med at forbedre din båds effektivitet og reducere antallet af stop ved tankstationen. For eksempel er en brændstofmåler en effektiv måde at registrere brændstofforbruget og finde din mest effektive hastighed.


Det var det – hvis du ønsker at give dit besyv med eller har forslag til forbedringer, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar.

2 svar til “Beregn bådens brændstof­forbrug inden sejlturen”

  1. Morten Skovsgaard

    Sejler en båd længst på literen ved at sejle langsomt (5knob) eller plane ved 20-25 knob?

    1. Det afhænger af flere faktorer: vind, vejr, vægt, bådens og motorens størrelse. Givetvis vil du være nået henholdsvis 5 sømil og 25 sømil inden for en time ved de nævnte hastigheder, men forbruget afhænger af hvor meget motoren yder. For at finde svaret, kan du afprøve det ved at sejle de givne hastigheder i et afmålt tidsinterval og derefter lave en skønsmæssig beregning.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.