Sådan tager du bedre billeder: Syv tip til at få de gode billeder af din båd

Nogle gode billeder fortæller sin egen særegen historie om en båd på eventyr, om oplevelser og om gode stunder med familie og venner. Efter lang tid, skal nye billeder måske vise standen på båden, vise hvordan man kan leve ombord og inspirere til køb og endnu flere eventyr. [ Læs videre ]

Sådan tager du bedre billeder: Syv tip til at få de gode billeder af din båd

Hvem vil ikke gerne have nogle flotte billeder af sit prægtige skib. De klassiske billeder fra molen eller broen er måske blevet lidt trivielle og derfor tænker du hvordan kan jeg forbedre mine billeder fra kedelige til ypperlige? Hvordan kan jeg fremhæve de flotte detaljer? Hvordan kan jeg få min båd til at fremstå bedst muligt? Eller hvordan skal jeg tage et billede så det fremhæver og inspirerer?

Er du i gang med at sælge din båd, handler det om at du viser båden frem og inspirerer andre til hvordan det er at være ombord i korte eller lange perioder.

I en salgsituation, handler det om hvem din båd vil passe til og vise at det kan lade sig gøre.

I grove træk gælder der sig de samme grundlæggende principper for salg af en båd, som gælder for salg af et hus.

Køberen skal kunne se sig selv i det.

Vi har samlet nogle grundlæggende gode råd der kan hjælpe dig med at tage de gode billeder.

Ryd op og fjern alt det der ikke behøver at være der

Det virker indlysende, men ofte bliver det overset.

Fjern opvasken, ting der flyder og tøm gerne hylder for private egendele. Støvsugning, rengøring og vask af overflader og opredning af senge vil få din båd til at virke mere indbydende.

Måske har du brugt din båd meget, og har accepteret hvordan båden ser ud, og derfor er blevet blind over for ting der for andre kan være afgørende. I så fald er det en god idé at spørge en ven om hjælp og kigge på din båd med kritiske øjne. Det er hvad andre vil gøre.

Gå ikke glip af BOATERS indblik - viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser.

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en endnu bedre sejler. Mange har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Tag billeder i dagslys

Indendørs billeder bør tages i dagslys mens solen står højt.

Naturligt lys får alle rum til at se mere indbydende ud, og billederne ser mere professionelle ud. Træk alle gardiner fra, tænd alle lamper, og prøv at tage billeder på en lys og solrig dag. Lamperne sætter stemningen.

Hvis muligt kan du udvide med rigtige fotolamper. Fotolamper kan placeres strategisk rigtigt, så de fremhæver og trækker fokus til det vigtige og fjerne fokus fra det der ikke er så spændende.

Bemærk tager du billeder med din telefon skal du bruge fotolamper med fast lys. Du kan i princippet anvende enhver almindelig lampe til det.

Udendørs billeder kan du godt tage mens solen står højt. Her skal du være opmærksom på at solen skaber hårde og skarpe skygger, hvilket kan være mindre komplimenterende for bådens helhed. Har du mulighed for det kan du sætte en diffuser foran solen. Alternativ vent til der samler sig en mindre sky foran solen.

Tag billeder i bredformat, hvor det er muligt

Bredformat gør det muligt at se mest muligt af rummet.

Undgå at pege direkte på en flad væg, og vælg i stedet billeder taget fra hjørnerne eller en høj vinkel. Dette bidrager til at rummet ser mere rummeligt og indbydende ud.

Anvender du din telefon, bør du være opmærksom på at din telefon sidder et vidvinkel objektiv. Brændvidden kan få nogle ting der står meget tæt på til at virke deforme og runde.

Til nyere telefoner findes dog forskellige apps, så du har muligheden for ændre brændvidden o.a.

Tag flere billeder

Jo flere billeder jo bedre.

Tag flere billeder af det samme motiv, og vælg det, der fremhæver bedst det du vil vise. Hvis billederne skal anvendes til salg af din båd, så tag billeder af så mange rum som muligt, så folk kan danne sig et helhedsindtryk og se hvordan din båd ser ud indefra.

Gå ikke glip af BOATERS indblik - viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser.

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en endnu bedre sejler. Mange har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Tag billeder af ydersiden af din båd på åbent vand, hvis det er muligt

En båd ser bedst ud med vind i sejlene ude på det åbne hav.

Hvis det er muligt, tag din båd ud på en smuk solskinsdag for at vise hende frem i det bedste lys. Har du salgsmateriale fra – hvis du købte båden som ny – kan du også bruge disse billeder, hvis du ikke kan tage dem selv.

Billeder taget med drone er en anden mulighed fange det perfekte billede af din båd.

Stemningsbilleder bør du tage i den gyldne time. Dette tidspunkt falder en time før solnedgang til en time efter solnedgang.

Men når mørket falder på, bliver der mindre og mindre lys. Jo mindre lys jo mere støj vil der opstå i dine billeder fordi kameraet forsøger at kompensere for det manglende lys ved at skrue på sin lysfølsomhed.

Undgå kedelige billeder, brug tredjereglen

Dette tip er lidt mere til den tekniske side. Mange af os har en tendens til at sigte lige på, når vi gerne vil tage et billede – det vigtige du gerne vil vise, ender absolut i midten billedet. Og næste gang du kigger på dit ellers gode skud, bliver du måske en lille smule skuffet.

Sådan tager du bedre billeder: Syv tip til at få de gode billeder af din båd

Derfor kan det være en god idé at anvende tredjereglen. I alt sin enkelthed er det at dele dit billede op i ni lige store felter ved at trække fire streger gennem motivet.

Både din telefon og almindelige kamera kan gøre dette for dig.

Så gælder det om at placere det vigtige på en af de fire linjer eller i et af de fire kryds, der dannes hvor linjerne mødes.

Find nye vinkler og perspektiver

Mange tager billeder af deres båd i øjenhøjde. Kameraet får lov til at være en forlængelse lige ud fra kroppen så bliver der taget en række billeder derfra. Men realiteten er, at der er mange vinkler du kan tage billeder fra. Som tidligere nævnt er de populære droner en mulighed. En anden mulighed er at holde godt fast i kameraet og komme ned i højde med vandlinjen.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.