Det er nu du begynder at spørge dig selv: “OK, hvilken type bundmaling skal jeg vælge? Hvilken er bedst til min båd? Hvordan får jeg den beskyttelse, jeg vil have, uden at ofre den vidunderlige fornemmelse, når båden glider hen over vandet? Hvor ofte skal min båd bundmales?”
Hvis du allerede stiller dig selv disse spørgsmål, så frygt ikke. Over alt i landets havne og marinaer kan du finde eksperter, der kan personligt rådgive dig om den rette bundmaling.
Bundmaling forhindrer begroninger på båden. Begroninger skaber en ujævn bund, som giver en større friktion, der nedsætter sejlhastigheden og øger forbruget af brændstof.
Der findes flere typer bundmaling, som kan være hårde, bløde eller selvpolerende, og udvalget bliver kun større, hvis du skifter blandt producenter. Uanset hvad, hvis du skifter type eller fabrikat, så bør du prime/grunde inden bundmaling påføres.
Men lad os komme i gang …
- Hvad er bundmaling?
- Hvorfor skal jeg bruge bundmaling?
- Hvordan klargører jeg båden til bundmaling?
- Hvilket sikkerhedsudstyr skal jeg vælge når jeg skal male bådens bund?
- Fjernelse af bundmaling, hvordan fjerner jeg gammel bundmaling?
- Hvilken bundmaling skal jeg vælge?
- Hvor meget bundmaling skal jeg bruge?
- Hvordan bundmaler jeg båden?
- Hvor ofte skal min båd bundmales?
- Chili i bundmaling
- Hvilken bundmaling er bedst?
Hvad er bundmaling?
Bundmaling, (på engelsk, anti-fouling), påsmøres udvendigt på bunden af bådens skrog (som du sikkert allerede har gættet). Bundmaling bør anvendes når du ikke trækker båden op efter hver sejltur.
Hvorfor skal jeg bruge bundmaling?
Når båden ligger i havnen og ikke tages op af vandet, er den mere modtagelig for begroninger, såsom rurer og tang. Når båden ligger stille bliver bunden et yndet sted for rurer at bosætte sig. Bunden er stor flade hvor rurerne lidt kan indfange plankton og frisk iltholdigt vandt.
Nøglen er et biocidmiddel, der forhindrer havlivet at sætte sig fast på de stilleliggende både. For tiden er det ofte kobber som er biocidmiddel, men dette udfases langsomt af hensyn til miljøet. Alternativer kan prøves, læs sidst i denne artikel.
Tager du din båd op vandet samme dag du er færdig med at sejle, så har du typisk ikke brug for at bundmale. Dette er typisk for mindre motorbåd og jolle.
Hvordan klargører jeg båden til bundmaling?
Klargøring til at bundmale båden er et projekt som næsten alle bådejere er fælles om at have.
Du vil næsten altid kunne finde en anden bådejer som skal bundmale sin båd, og der kan du få inspiration til hvornår det er det rigtige tidspunkt at begynde.
Temperatur og luftfugtighed er vigtigt i forhold til hvornår du kan bundmale din båd. Malingen vil ikke kunne tørre ordentligt, hvis vejret er for koldt eller fugtigt i luften. Generelt skal temperaturen ligge mellem 10°C og 20°C.
Har du ikke prøvet at bundmale før, så spørg gerne din forhandler om gode råd. Du kan også læse vejledningen på bøtten med bundmaling. Der finder du betingelserne for anvendelse af malingen. Du vil typisk kunne finde yderligere vejledning på producentens hjemmeside.
Vask båden når du sætter den på land om efteråret. Det har også den fordel, at du får vasket båden ren for saltvand (hvis den har ligget i havet). Det gør dit arbejde meget nemmere, når du skal igang igen om foråret. Med en højtryksspuler kan du let fjerne alger, rurer, skaller og andet snavs, inden det tørrer ind og sætter sig ekstra godt fast.
Hvilket sikkerhedsudstyr skal jeg vælge når jeg skal male bådens bund?
Det er yderst vigtigt at huske sikkerhedsudstyr. Det nytter ikke noget at skynde sig hvis det betyder, at du sætter sikkerhed og helbred over styr. Her er en liste over det udstyr som du bør anvende mens du arbejder:
- Beskyttelsesbriller, skal du bruge for at undgå øjenskader. Støv og maling kan fare ind i øjnene.
- Beskyttelsesdragt er god til at beskytte huden, så du undgår hudirritation og eksem. Og så værner den også om dit tøj.
- Handsker er beskytter huden på dine hænder og ligeledes værner båd den genstridige maling som er svær at få af.
- Støvler. Brug nogle egnede og skridsikre støvler. Disse kan være fremadrettet være dine malerstøvler. Alternativt kan du bruge en plastikpose som er tapet fast om fodtøjet.
- Høreværn, beskytter dine ører. Der er en langsommelig process for eksempel at fjerne bundmaling og står du i larmen flere dage i streg, vil dine ører tage skade.
- Maske skal du bruge for ikke at indånde støvpartikler og giftige dampe, der kan gøre uoprettelig skade på lungerne.
Fjernelse af bundmaling, hvordan fjerner jeg gammel bundmaling?
For at få en jævn bund, skal du undgå at male oven på år for år. Du skal tage den gamle maling af, så ny maling kan hæfte sig fast og ikke begynde at skalle af.
Men vælger du en god bundmaling kan du muligvis undlade at gøre det hvert år, men i stedet hvert andet år. Dette vil du kunne vurdere når båden tages op til vinterkonservering.
Afrensning og slibning af bunden skal til for at få opnå et godt og jævnt resultat. Du kan fjerne gammel bundmaling med en slibemaskine med støvsuger. Brug for eksempel en excentersliber. Nogle lystbådehavne har også en slibemaskine, du kan låne eller leje for billige penge. Men lad være med at bruge en almindelig støvsuger, det fine støv vil ødelægge den.
Kemiske metoder til at fjerne bundmaling
Den mere miljøvenlige metode er brun sæbe (brun krystal sæbe) og afdækningsplast. Her smører du båden ind i brun sæbe, dækker det hele til med afdækningsplast og lader det stå en lille uges tid. Brun sæbe arbejder kræver temperatur over 11°C, ellers går processen helt i stå.
Vær omhyggelig, mens du sliber båden og slib til en ensformig og glat overflade. Bundmaling hæfter bedre og en mere jævn påført bundmaling vil give mindre friktion gennem vandet og bedre styre egenskaber.
Når båden er slebet, er du klar til at male. Brug afdækningstape i vandlinien og måske endda et laser vaterpas. Jo større båden er, des sværere er det at lave en lige linie. Ved at gå langsomt frem burde være til at gøre af en person.
Hvilken bundmaling skal jeg vælge?
Af hensyn til vandmiljøet stilles der krav til bundmaling. Biocider som er tilføjet i malingen (kobber eller zinkpytithion) er skadelige for vandlevende planter og dyr, og samtidig også det der forhindrer tilgroning af alger, skaller og rurer.
Hvis der kommer for meget begroning på båden, ved det øge friktion og nedsætte manøvredygtigheden. Det er almindeligt, at bundmaling indeholder forskellige typer af kobbersalte, der skal modvirke begroning.
Du kan få bundmaling med og uden biocider. Bundmaling uden biocider bliver mest brugt til joller, samt for både, der kun sejler i ferskvand.
Bundmaling med biocider
På nuværende tidspunkt, er det stadig bedste til din båd. De findes i mange kategorier; blød, hård og selvpolerende. Du kan roligt spørge efter det, da Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for malingen, og der må ikke sælges bundmaling overskrider disse. Vælger du en et produkt med højt kobberindhold, jo mindre mængde alger burde danne sig på bunden af båden.
Hvad er selvpolerende bundmaling?
Selvpolerende er den mest anvendte type biocidholdige bundmaling. Malingen er delvis opløselig og “polerer” overfladen under sejlads ved hjælp af aktivstoffer i malingen. Selvpolerende bundmaling er ikke polerende som vi normal forstår det. Selvpolerende bundmaling virker ved at det yderste lag af aktivstoffer langsomt slides af når du sejler. Der er mindre arbejde forbundet med denne type bundmaling. Ved denne type maling behøver du ikke slibe bunden hvert år, men burde kunne nøjes med kun hvert 5. til 10. år.
Hvad er hård bundmaling?
Hård bundmaling anvendes typisk ved kapsejlads og hurtiggående både. Bunden skal slibes før der kan påføres hånd bundmaling. Denne type maling har stor modstandsdygtighed overfor mekanisk slitage og er derfor velegnet til blandt andet hurtige motorbåde.
Hvad er blød bundmaling?
Blød bundmaling eroderer langsomt og bruges oftest til træbåde. Blød bundmaling er også selvpolerende, hvor den forventes typisk kun at holde i et par år. Malingen kan ikke påføres på overflader med hårde eller selvpolerende bundmalinger. Bunden skal først slibes ned.
Vær opmærksom på, at du ikke må bruge bundmaling med biocider i ferskvand.
Bundmaling uden biocider
Indeholder ikke aktivstoffer, men er som regel meget glatte. Ved denne type maling, typisk lavet af silikone eller er nanoprodukter, og her har alger og snegle vanskeligere ved at sætte sig. Sejler du hurtigt, og har lav friktion, bliver denne type maling mere effektivt.
Hvor meget bundmaling skal jeg bruge?
Hvordan bundmaler jeg båden?
Når du har valgt din bundmaling, så er det bare om at gå igang. Men inden du begynder skal du huske på at bundmaling er noget krads stads. Derfor er det vigtigt med sikkerhedsudstyr inden du går i gang.
For at male din båd skal du selvfølgelig også have noget malerudstyr. Her er det vigtigt at anvende udstyr, der tåler opløsningsmidler.
- Malerspand, når du skal male et stort område kan det være smart at bruge en malerspand, da det ellers kan være svært at få en malerrulle ned i en rund bøtte.
- Malersæt, komplet med bakke, malerrulle, pensel og rørepind. Når du skal påføre tynde lag skal rullen være korthåret.
- Malertape/afdækningstape bør du sætte, når vandlinien skal være flot og lige. Det er en god idé at bruge en bred tape, så du, i farten, undgår at male ind på et rent område.
- Afdækningsplast, gør det let at rydde op bagefter. Du kan nemmere skidt sammen og så du beskytter miljøet bedre.
Du skal huske at prime båden, hvis du fjernet al den gamle bundmaling fra båden og står med en båd, hvor der kun er glasfiberen tilbage. For nogle typer primer skal du muligvis male over med bundmalingen mens primeren stadig klæber. Dette er typisk ved 2-komponent primere.
Læs altid vejledningen for din valgte primer og bundmaling. Afhængig både af primer og maling kan der være særlige forhold som gør sig gældende ved påføring.
Husk at påfører bundmaling i et jævnt lag. Når du påfører maling kræves der typisk flere strøg til for at opnå den ønskede lagtykkelse. På områder der er særligt udsat for slid og friktion, specielt på skroget foran, langs vandlinjen og agterud ved propellen, anbefales det typisk at påføre tykkere lag bundmaling. Det er også disse områder, hvor du helst vil undgå begroninger, da dette kan forringe sejlegenskaberne.
Hvornår kan jeg bundmale båden?
Generelt kan du sige, at temperaturen skal være mellem 10°C og 20°C. Jo lavere temperatur du arbejder under jo længere tid vil det tage for malingen at tørre. Ligeledes hvis det er for varmt vil malingen tørre for hurtigt. Men er du i tvivl bør du læse vejledningen fra producenten af din valgte bundmaling.
Sådan påføres bundmaling
Du kan bruge den video til at få en idé om hvordan reparerer båden inden bundmaler, samt hvordan du bundmaler med bundmaling fra Hempel.
Hvor ofte skal min båd bundmales?
Det er valget af bundmaling, og hvor ofte du sejler, der bestemmer hvor ofte du skal bundmale din båd.
Med de mest almindelige typer bundmaling ville du skulle bundmale med 1 – 2 års mellemrum. Vælger du den dyre og kobberholdige løsning, kan du vente helt op til hvert 10. år, afhængig af hvor ofte du sejler.
Ligger båden meget stille vil ruer hurtigere sætte sig. Er du en ivrig sejler, vil havlivet have mindre tid til at sætte sig fast mellem hver gang båden ligger stille.
Chili i bundmaling
Det rygtes blandt sejlere, at du kan undgå de hårdføre rurer ved at blande bundmalingen med chili. For at have effekt bør du anvende 100 gram chilipulver til 1 liter bundmaling. Dette skulle efter sigende have en præventiv effekt i op til tre år. Om det er sandt vides ikke, men det skader ikke at prøve. Har du allerede prøvet med chili i bundmalingen, så fortæl endelig om dine resultater i en kommentar nedenfor. Din feedback er værdsat.
Hvilken bundmaling er bedst?
Der findes mange typer bundmaling på markedet. Nogle er bedre end andre. Men det er også svært at finde ud af hvad der virker og ikke virker. Derfor, har du lyst til at hjælpe dine medsejlere, skriv en kommentar og fortæl om hvilken bundmaling du anvender og hvorfor.
På alle sejlers vegne, tusind tak.
Hej
Kræver det noget specielt udsugning at slibe en glas fiber båd indenfor eller er det bedst at stå ude i den frie luft med hensyn til støv partikler i luften .Hvad med naboerne .?
Det er ikke sundt at indånde slibestøv og derfor bør du anvende sikkerhedsudstyr når du sliber uanset om det foregår inde eller ude. Ligeledes er det en god idé at montere en støvsuger på dit slibeudstyr så støvpartikler samles heri og derefter kan deponeres miljømæssigt korrekt.
min båd har stået 2 år på land med ny bundmaling. Skal den bundmales igen da den skal i vandet ?
Det siges at jotun bundmaling kan stå i op til ni måneder før søsætning. Om der findes andre mærker med lignende egenskaber er uvist.
Hvorvidt det kan lade sig gøre at bundmale to år før søsætning er måske at strække den. Omvendt hvis du regner med at sejle meget, uden for mange og lange perioder, hvor båden ligger stille, kan du måske slippe afsted med det.
Jeg har lige fået ror galvaniseret. bør det også males?
Som udgangspunkt vil galvanisering ikke hindre begroning. Hvis båden ligger i vandet i hele sæsonen bør der forebygges mod begroning.
Har fået gammel bundmaling fjernet fra min motorbåd med støvfri sandblæsning.
Hvilken fremgangsmåde vil i anbefale, med hensyn til primer og bundmaling.
Og hvilke type.
Det vil blot være at finde den ønskede bundmaling og en samhørende primer. Følg vejledningen for den type bundmaling som ønskes til båden.
Både bundmaling og primer kan påføres med rulle.
Nogle mener at man skal helt op på 7 lag primer før bundmalingen, og derefter det antal lag bundmaling som producenten anbefaler.
Husk efter bundmaling er påsmurt skal primer ikke anvendes yderligere.