Med den rette pleje vil en glasfiberbåd holde mere end 50 år.
Man skulle ikke tro, at glasfiber har en levetid. Ligesom beton nedbrydes glasfiber ikke rigtig eller mister styrken alene. Begge materialer kræver udefrakommende årsager. Levetiden er afhængig af brug og den løbende vedligeholdelse. Alt kræver en form for rutinemæssig vedligeholdelse.
Fem årsager til at glasfiberen i både mister sin styrke:
1. Gelcoaten nedbrydes og bliver sprød på grund af solens UV stråler.
Langvarig mætning med vand vil påvirke bi-produkter dannet under ophærdning og omdannes nogle til syrer. Disse syrer kan nedbryde bindingen mellem glasfibrene og epoxyen, og forårsage delaminering af lagene.
2. Glasfiberen bliver træt
I områder med gentagen belastning eller bevægelse kan glasfiberen blive træt. Områder kan f.eks. med høj belastningskoncentration kan være områder, såsom ved skotter, samlinger i skrog og dæk og ved kølen er især sårbare.
3. Salte i havvand kan vandre gennem kapillærer i hvert lag glasfiber
Disse salte vil til sidst blive liggende da vandet fortsætter med at bevæge sig mod næste område med lavere fugtighedsindhold. Når områderne er tørret, bliver disse salte omdannet til krystallinsk form, som udvider sig og trykker på det tilstødende lag glasfiber. Også kendt som osmose.
4. Dårlige bygge- og konstruktionsteknikker
Forkerte blandingsforhold eller accelereret ophærdning. Dårlige blandningsforhold mellem epoxy og glasfibre var typiske i de tidlige glasfiberbåde. Disse svage områder kan udsættes for hårde belastninger, der skyldes meget tunge både. Det er ikke usædvanligt at se små edderkoplignende sprækker og / eller små brud i de tidlige glasfiberbåde.
5. Aldring af strukturelle elementer
Ud over nedbrydningen af glasfibermaterialet, er der strukturel forringelse, herunder nedbrydning af elementer som skotter af krydsfiner og ribbe, der udgør en del af bådens struktur.
Glasfiberbåde bygget før 1990 er måske ikke længere så smidig, slagfast og robust
I en undersøgelse, udført af søforsikringsbranchen, blev der gennemgået flere ældre både og udført destruktiv test af skrogmaterialer. Det kunne konstateres, at mange af disse både havde lidt et betydeligt tab af smidighed og slagfasthed.
Dette problem er især udbredt i tunge ikke-bølgeformede både, der er bygget før slutningen af 1980’erne.
I de tidligt bygget glasfiberbåde, var der en tendens til at tilføje markant flere acceleratorer, der forkorter hærdesprocessen. Samtidig ville blandingsforhold af epoxy og glasfiber være meget forkert. Derudover vil en manglende ramme betyde, at der sker større vred i disse ældre både, og at vridningerne øger risikoen for at glasfiberen bliver træt.
Du vil muligvis opleve at dit forsikringsselskab derfor vil nægte at forsikre både, hvis den er for gammel – netop på grund af disse problemer.
Økonomi er oftere, end almindelig forvitring, hvad bestemmer levetiden for en båd.
Der er sandsynligvis flere former for forældelse, som ikke er nævnt her. Men det afgørende for en holdbarheden på båd afgøres mest af økonomien. Med andre ord, vil omkostningerne til vedligeholdelse og reparation af en gammel båd overstige hvad båden er værd på markedet.
Dette er formentlig også årsagen til, at flere træbåde ender på bådkirkegården end at de ender der på grund af råd.
Temmelig snart kan du købe en meget nyere båd med alt relativt nyt redskab til mindre end du skulle bruge til at reparere eller vedligeholde den ældre eksisterende båd.
