Tæring og korrosion: når vandet æder propellen

Har du nogensinde taget din båd op af vandet efter en lang sommer og lige kigget en ekstra gang en meget medtaget propel. Det er som om noget eller nogen i vandet har ædt af den, og så har du spurgt dig selv: "hvad er der lige sket her? hvorfor forsvinder propellen?" [ Læs videre ]

Tæring og korrosion: når vandet æder propellen

Næsten uanset hvor du har din båd liggende eller stående er der hårde betingelser for en eller anden afgørende ting på båden.

Tæring og korrosion sker på metal i berøring med saltvand, og det er noget af det du skal være særligt opmærksom på. Det kan for eksempel have store konsekvenser på propellen, der kan slides skæv og give rystelser i hele båden. Og hvis du ikke er opmærksom kan det måske ende fatalt for din motor – en dyr udgift.

Her får du forklaringen på hvad der sker med metallet, hvorfor det opstår, og samtidig hvordan du løser det – en gang for alle.

Først, lidt teori – hvad er galvanisk tæring?

Hvis du sænker en jernplade ned i saltvand, så vil den ruste efter nogen tid.
Hvis du så sænker en zinkplade ned tæt på jernpladen – uden elektrisk forbindelse til jernet, så vil jernet stadig ruste.

Hvis der så skabes en elektrisk forbindelse mellem de to metaller, vil der gå en strøm elektroner fra det ene metal til det andet. Det af de to metaller som er mindst ædelt, vil blive tæret op når elektronerne forsvinder.

Processen kaldes elektrolyse, galvanisk korrosion eller galvanisk tæring.

Gå ikke glip af vores bedste viden, værktøjer og gode råd til oplevelser, sejlads og båd.

Nul spam. Kun e-mails om både, sejlads, udstyr og tilbud på ting, der gør dig til en dygtig(ere) sejler. Mange har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Hvorfor er elektrolyse slemt?

Alting bliver naturligvis med tiden gammelt. Noget forvitres og noget forædles. Metal nedsænket i saltvand korroderer, ruster og praktisk talt “opløses” – nogle gange går det meget hurtigt.

Man kan sige, hvis bare metallet, der forsvandt, er det der gemmer sig i batteriet til din lommelygte, så ville det nok gå. Men hvis det er din propel, eller endnu værre motoren, der langsomt forsvinder ud i havet, er det straks meget værre.

Det er derfor du finder offeranoder eller tærezink monteret nær metaldele flere steder på din båd – ofte også på din motor.

Hvad er en offeranode?

Når du tager din båd op for at ordne bunden, og det er første gang du gør det, vil du muligvis undre dig over, de plettede, askehvide metalklodser, der sidder på drivakslen, roret eller muligvis på akterspejlet.

De synes ikke at have nogle mekanisk virkning, og det også er korrekt …

Disse metalklodser kaldes anoder og er typisk af zink.

De zinkanoder, du bruger på en båd, kaldes også “Offeranoder”, tæreanoder eller tærezink.

Zink bruges fordi det er et mindre ædelt metal end de andre metaller der normalt anvendes på en båd. Elektroner vil søge mod det mindst ædle metal og derfor tære af zinket frem for din propel.

For at fuldende det elektriske kredsløb skal zinket være forbundet til de metaldele det skal beskytte.

Normalt er dette ikke noget problem, fordi zinket er fastmonteret til drivakslen, skruen eller meget tæt på de dele der skal beskyttes. På både der ikke er af metal, sidder der normalt en leder af kobber på indersiden, som forbinder alle metaldele under vandlinjen, således at de kan beskyttes af zinkanoderne.

Da motoren bruger metalrammen som den negative pol, og motoren er forbundet til drivakslen, er motoren og den negative pol i dit 12 volt-system også en del af den elektriske kredsløb.

Denne forbindelse kan også være ført videre til riggen.

Dette er ikke til beskyttelse mod korrosion, men til en vis beskyttelse mod lynnedslag for at lede strømmen ud i vandet gennem de dele, der er forbundet.

En anode der forsvinder hurtigt er tegn på problemer

Hvis andet strøm får lov til at komme ind i dette kredsløb, kan det let overmande den lille spænding, der er mulig fra dine zinkanoder, og overvinde den beskyttende effekt de giver.

Dette er normalt den mest destruktive form for elektrolyse, og du vil hurtigt se det, fordi dine offeranoder forsvinder meget hurtigt. Under normale omstændigheder bør en zinkanode holde mindst et år, hvis de fungerer normalt, og meget længere, hvis du ikke har problemer.

Hvis de bliver “ofret” over en kortere periode, skal du finde ud af, hvor den eksterne strøm kommer fra.

Pas på med landstrømmen

Den mest almindelige kilde til denne eksterne strøm er landstrømsforbindelse.
Havne kan være berygtede for dårlige ledninger, og ofte er jordledningen ikke forbundet til jorden, men er forbundet til den neutrale og bruges til at føre strøm til en dårligt kablet båd.

Formålet med jordforbindelsen i en landstrømskabel er at give en returvej til strømmen, hvis der sker en kortslutning fra et apparat eller ledningerne på båden.

I Danmark har vi heldigvis en nogenlunde standard. Men uanset om du kun sejler i Danmark eller er på langfart er det en god idé at være opmærksom.

Gå ikke glip af vores bedste viden, værktøjer og gode råd til oplevelser, sejlads og båd.

Nul spam. Kun e-mails om både, sejlads, udstyr og tilbud på ting, der gør dig til en dygtig(ere) sejler. Mange har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Tæring kan også ske fra andre både, fisk kan redde din båd

Der kan være andre årsager til elektrolyse og at anoderne tæres – nogle som du ikke kan rette.

Bådene på hver side af dig i lystbådehavnen kan være forbundet via landstrømskablet, og den ene tærer måske zinket hurtigt op på den anden.
Hvis din båd ligger imellem dem, kan strømmen muligvis skyde genvej ved at gå i metal nær den ene båd og komme ud via dit zink nær den anden.

Det tærer også på dit zink, selvom du ikke har forbindelse til de andre både.

Løsningen til her, er at bruge såkaldte zinkfisk, mens du er i havn. Zinkfisk er store klodser af zink, ofte støbt i form af en fisk (der af navnet), der sænkes ned omkring båden. De er billigere og lettere at udskifte end zinkanoderne på din drivaksel.

“Fisken” leveres med en kobbertråd, der allerede er fastgjort, og som også bruges til at hænge dem i vandet. De har et krokodillenæb i enden af ledningen, og dette skal forbindes til den negative pol på din båd.

Hvis det ikke er praktisk tilgængeligt i cockpittet i nærheden af propellen, kan du overveje at installere en rustfri bolt med boltehovedet inde i dækket og forbundet til den negative pol. Montering på et scepter eller lignende vil kun fungere, hvis denne er forbundet til bådens negative pol.

Hvilke materialer kan bruges til offeranoder?

Der findes forskellige metaller som kan anvendes til offeranoder afhængig af hvilken type vand du sejler i. Nogle offeranoder ikke “bare” er en konstruktion af det rå materiale, men kan være blandet med andet metal for at forlænge holdbarheden. Her er de mest almindelige typer anoder der findes:

Zinkanoder

Zink er det mest almindelige materiale anvendt til anoder. Zinkanoder er ikke så effektive i ferskvand og kan stoppe med at virker efter nogle få måneder, hvis ikke de opfylder internationale MIL-specifications. Det er en god idé at skifte dem regelmæssigt, selv om de ser til at være OK. Husk, hvis en anode ikke tærer virker den ikke.

Aluminimumanoder

Aluminimumlegeringen benyttet i tære-anoder er meget forskellige fra normal aluminium. Det endeholder cirka 5% zink og en smule idiom, som forebygger og modvirker opbygningen af et oxid lag.
Aluminimumanoder giver større beskyttelse og holder op til 50% længere tid end zink. Det vil blive ved med at virke i ferskvand og er sikker i brug i saltvand.
Aluminimumanoder er de eneste anoder som er sikre under alle forhold.

Magnesiumanoder

Magnesium er det mest aktive materiale på den galvaniske skala. Det kan benyttes i ferskvand, men med forsigtighed. Magnesium kan overbeskytte aluminimum skrog eller drev i saltvand, endda i forurenet vand. Desuden for det malingen til at løfte sig med det resultat at korrosionen begynder. Selv få timers nedsænkning kan forårsage betydelig skade.

Udskift anoder regelmæssigt

Offeranoder skal skiftes regelmæssigt. Det er en god idé at holde øje med dem i løbet af sæsonen og sikre sig at de stadig virker. Lad være med at vente til når du tager båden op i slutningen af sæsonen. Skift anoderne, så snart de trænger.

Hvis du løbende vedligeholder og udskifter offeranoder er det disse der bliver tæret på i stedet for andet metal, så som propel eller motor. Offeranoder er trods alt billigere at skifte end en motor.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.