Skift olie på bådmotoren, hvordan gør jeg det?

Skift olie på bådmotoren, hvordan gør jeg det?

3 min. læsning

Så det er altså blevet tid til at skifte olie på bådmotoren, og du vil nok gerne undgå, at det sprøjter til højre og venstre eller ender i en sød lille oliepøl i bunden af båden.

Undgå oliepølen i bunden af båden
ved at lægge en olieabsorber.

Med en indenbordsmotor er det let at skifte olie, inden båden skal på land. Du kan hurtigere varme motoren op mens båden er i vandet – skal du ikke tænke på hvordan du får kølet bådmotoren – da den jo får køling fra vandet. Når motoren er varm og olien har opnået sin rette viskositet kan du suge olien op med en oliesugepumpe.

Med en påhængsmotor er det nemmest at skifte olien, når båden er på land og du kan olien til at løbe ud fra drevets smørekanaler i bunden.

Hvordan skifter jeg olie på indenbords bådmotor?

Åben lugen til motoren og start den. Lad motoren køre indtil den når drift temperatur. Mens du venter, kan du fordrive tiden med lidt passende afslapning.

Når motoren er blevet driftvarm skal du stoppe den, og du kan nu begynde det egentlige olieskift.

  1. Hiv oliepinden op og tør den af. Læg den på dørken eller et andet sted så den ikke bliver væk eller falder i vandet.
  2. Fjern det gamle oliefilter. Læg en klud, på bunden, under oliefilteret. Herefter drejer du oliefilteret af. Læg det i en plastikpose. Vær opmærksom på at pakningen også skal tages af.
  3. Det nye filter kan monteres. Kom lidt frisk olie på begge sider af den nye pakning, og sæt det på det nye oliefilter. Derefter skruer du oliefilteret på motoren. Oliefilteret skal spændes med “en fast hånd”.
  4. Den gamle olie suges op fra motoren, gennem hullet hvor oliepinden normalt sidder. Olien kan du suge over i en passende beholder. Pas på, olien er varm og beholderen skal kunne holde til varmen, der ellers vil smelte, og olien flyde ud i bunden af båden. Har du den gamle dunk, fra sidste gang du skiftede olie, kan du hælde olien tilbage i denne.
  5. Hæld ny olie på motoren og tjek oliestanden med oliepinden. Du kan ofte læse i manualen, hvad producenten anbefaler. Oliepinden sættes derefter på plads i motoren.

Med oliepinden og oliedæksel på plads, starter du motoren og lader den køre. Kontroller, at det nye oliefilter holder tæt og ikke lækker. Hvis der lækker olie fra oliefilteret, skal du stoppe motoren og tjekke at pakningen sidder som den skal og evt. efterspænde filteret.

Hvordan skifter jeg olie på påhængsmotor?

Video fra Biltema som viser, skift af olie på en påhængsmotor.

Olieklude, oliefilter, olie osv. skal leveres på rette sted

Saml klude sammen og rengør efter olieskiftet. Brugte klude sorteres til småt brændbart. Oliefilter og olie går under farligt affald.

Det var det – har du husket at nyde øjeblikket, måske med en øl?

Afhængig af din motor og om du har flere motorer kan der være flere ting der skal gennegåes ved det årlige service. Har din bådmotor gear, skal du også skifte gearolie.

Skriv en kommentar