Reservedunk om bord – en god idé?

Tanken om at have ekstra brændstof om bord til når der opstår en nødsituation lyder jo egentligt som en god og fornuftig idé. Men det er det måske ikke alligevel. [ Læs videre ]

Reservedunk om bord - en god idé?

Der er intet som en dag på vandet. Sejle rundt på det skinnende blå vand og lave krusninger i blikstille vand bag dig. Det er en skøn følelse.

Men så indser du, at du er tæt på at løbe tør for benzin og et par skrækscenarier ruller forbi nethinden og spørgsmål finder dagens lys. Kan jeg nå tilbage til havnen? Hvad sker der, hvis båden løber tør? Har jeg nok brændstof i tanken til at finde en tankstation? Har jeg signal til mobiltelefonen så jeg kan ringe efter hjælp?

Hvordan undgår jeg at løbe tør for brændstof, langt fra land?

Kunne jeg have medbragt en reservedunk med mig? Ville det overhovedet være sikkert at gøre?

Ingen ønsker løbe tør, ude på vandet, langt fra land, og en af mulighederne er at medbringe en reservedunk med brændstof.

Men der findes andre muligheder.

Mens de fleste både har en tank, der kan rumme rigelig brændstof til at nyde en dag på vandet, sker der nogle gange uventede ting, og så er det er godt at være forberedt. Hvis du sejler til nye områder eller tilbringer flere dage på vandet, er behovet for ekstra brændstofopbevaring måske særlig vigtigt.

Der er det muligt at have en reservedunk med om bord.

Høj sikkerhed er dog altid vigtigt.

Måske skal du overveje en ekstra gang om du virkelig skal have den reservedunk med.

Læs videre og lær nogle af de udfordringer der kan være og hvorfor du skal overveje det en ekstra gang når du tager reservedunken med om bord.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Det kan pludselig gå meget stærkt

En indbygget brændstoftank udluftes på ydersiden af dit skib.

En reservedunk eller ekstra brændstoftank udluftes til fri luft i det rum hvor du har beholderen liggende, og de små beholdere er ikke rigtig forseglet. Du har muligvis ekstra plads i en kistebænk eller lignende, men her kan der samle sig dampe og hvis det gnister, fra for eksempel noget elektronik, i et aflåst rum kan det antænde en eksplosion.

Diesel er også en brændstof der kan antændes. Men antændingspunktet for dieseldampe er noget højere end benzin. Diesel antændes først ved 65° mens benzin antændes med det samme. Men der er stadig dieseldampe, som kan fylde luften omkring dig.

Antændes ild, vil det, så snart ilden får fat i glasfiberen, gå rigtig hurtigt. Der vil ikke være meget tid til at tænke sig om eller reagere.

Sådan sikrer du ro i sindet, når du er på vandet – uden reservedunk

Sørg for, at din brændstofmåler fungerer og viser rigtigt. Hvis det ikke er tilfældet, skal du ordne den med det samme – der er ingen undskyldning for ikke at gøre det!

Kend og planlæg, hvor de nærmeste lystbådehavne hvor du kan tanke den brændstof din båd bruger. Hvis du beror på gætterier vil du aldrig være sikker på om du har nok til at nå tilbage i havn eller til slæbestedet, hvor du kan tanke. Derfor kan det bedst betale sig at ringe og finde ud af, hvilken brændstof du kan tanke i havnen og – hvis der er åbningstider – hvornår de lukker.

Når du forlader din plads, inden du sejler ud af havnen, er det en rigtig god idé at sejle forbi tankstationen og fylde tanken helt op.

Sejl altid ud med en helt fyldt tank. Planlæg din tur korrekt og undgå gætteri. Så får du aldrig brug for reservedunken.

Hvilke forholdsregler skal jeg have ved opbevaring af brændstof i reservedunk om bord?

Vælger du at tage en reservedunk med om bord, er der et par ting du skal huske. Særligt benzin er brandfarligt. Selvom det er sikkert at bære både benzin og diesel om bord på din båd, er der nogle forholdsregler, du skal huske på:

  • Brug kun en beholder, der er godkendt til opbevaring af brændstof.
  • Jo mindre beholder du kan nøjes med, jo bedre. Små beholdere er lette at flytte, og ændrer ikke bådens vægt.
  • Anbring aldrig beholderen i et ikke-ventileret rum.
  • Fastgør og sur beholderen fast i tilfælde af høj sø.
  • Sørg for, at dampe eller lækket brændstof ikke drypper ned i kølsvinet, hvis det spilder.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Brændstofforbrug

Brug af ekstra brændstof kan synes uundgåeligt ved lange ture eller mens man sejler til fjerntliggende steder. Og mens der jo sker ulykker som at løbe tør for brændstof, kan risikoen minimeres ved en god planlægning og beregning af din brændstofforbrug.

Dit brændstofforbrug er et mål for, hvor meget brændstof din båd bruger pr. sømil. Dette er vigtigt, fordi så ved du, hvor langt din båd kan sejle uden at løbe tør for brændstof.

Beregning af brændstofforbrænding er ikke så let som at beregne brændstoføkonomien på din lastbil eller bil. Vi har samlet en stor guide her.

Et par afsluttende gode råd

  • Medbring en tragt. Al dit arbejde med have ekstra brændstof om bord betyder intet, hvis du ikke kan hælde det tanken.
  • Hav en plan klar, hvis du løber tør for brændstof.

Hvad gør du for, at det er sikkert at have en reservedunk om bord?

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.