Godt sømandskab: sejlerens kodeks

Sejlsport er, mere end andre sportsgrene og aktiviteter, præget af en vis etikette. Etikette er at læse mellem "reglerne" som vi ville kende det fra "Takt og tone" af Emma Gad. Det er den høflige opførsel blandt medlemmer af den særlige gruppe kaldet "sejlere" - bedre kendt som godt sømandskab. [ Læs videre ]

Godt sømandskab: sejlerens kodeks

Ved sejlsport og søfart handler etikette ikke kun om de sociale normer, men også om sikkerhed, så det er bedst at lære et par af reglerne, før du løsner fortøjningerne og stævner ud.

Vige- og søvejsregler

Søvejsreglerne er et sæt internationale regler der regulerer skibenes ageren i forhold til hinanden ved møde i klart vejr og i nedsat sigtbarhed.

I “De Internationale Søvejsregler” kan man finde samtlige regler der gælder for alle farvande. Nedenfor er skitseret de vigtigste for en sejler i danske farvande:

  • At udvise godt sømandskab.
  • At holde behørigt udkig.
  • At afpasse farten efter forholdene.
  • At vise sin hensigt klart og tydeligt.
  • At holde kurs og fart.

Reglerne er utallige og detaljerede, men hvis du lærer et par stykker, bør du være dækket ind i de fleste situationer.

I en situation, hvor der er fare for sammenstød, skal det skib, der har vigepligt, foretage en tydelig manøvre i god tid, så det andet skib ikke er i tvivl om, at du vil vige.

  1. I en situation, hvor to både er på modsatte kurser og sejler imod hinanden, hvis muligt drejer begge skibe mod styrbord og passerer bagbord til bagbord. På den måde er der ingen gætterier om den anden skibsførers intentioner, og en påsejling undgås.
  2. En motorbåd skal altid vige for en sejlbåd for sejl. Hvis sejlbåden sejler for motor, betragtes den som en motorbåd, uanset om sejlene er op.
  3. Hvis du bliver overhalet, er det dit ansvar at bevare kurs og hastighed. Hvis dette skaber en farlig situation, skal du sænke farten og lade den anden passere. Din primære opgave som skibsfører er at undgå påsejling og sammenstød, uanset hvem der har vigepligt.
  4. Alle skibe (også sejlbåde) har vigepligt for manuelt små drevne fartøjer (kajakker, SUPs, kanoer osv.).
  5. Hvis et andet fartøj er begrænset i sin evne til at manøvrere (på grund af dets størrelse, skade eller anden grund), har du vigepligten.
  6. Når to sejlskibe på samme halse sejler mod hinanden på skærende kurser, skal det skib, der ligger tættest mod vinden, vige for det skib, der ligger længst fra vinden. Man siger også, at luv skal vige for .

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Vis hensyn ved søsætning, optagning, manøvrering og ved tankstationen

Hvis du søsætter eller optager din båd ved et slæbested, bør du gøre det hurtigt og effektivt, så andre sejlere også kan komme til. Brug mindst mulig tid ved slæbestedet ved at trække over til kaj eller strandbred når båden er søsat. Last din båd der. Undgå også at tømme, vaske eller losse din båd mens du holder på slæbestedet.

Ved en tankstation, skal du påfylde brændstof, betale din regning og derefter flytte båden, så andre kan komme til. Hvis du har brug for at købe dagligvarer eller andet, bør du også flytte din båd, så den ikke ligger i vejen for andre.

Vis hensyn ved ankerpladser

Hvis du vil ligge for anker, bør du gør som de andre både. Det gælder hvordan du binder fast, hvor meget tov du bruger, og hvor stor afstand du tillader mellem dig og dine naboer. Hvis de andre ligger for anker med kun ét anker, skal du ikke sætte to, ellers bevæger din båd sig anderledes, når strøm eller vind ændrer sig, og du kan være årsagen til en påsejling.

Vis hensyn til dine naboer

Vis hensyn til dine naboer: hold din musik for dig selv og lad ikke en generator køre efter kl. 20.00 eller før kl. 7.00. Sejl aldrig hastigt gennem en ankerplads, da der kan være mennesker i vandet, som svømmer eller snorkler, og de er svære at få øje på. Hold øje med bådens kølvand, så du ikke laver for store bølger og ikke forstyrrer andre mindre både. Nogle havne har en hastighedsgrænse – lær den at kende og respekterer den.

Tænk på miljøet og vis hensyn for andre sejlere

Smid ikke skrald overbord. Hvis det er organisk affald så som en bananskrald eller fiskeaffald, kan du muligvis smide det ud, hvis du er langt nok fra land, men i havn eller ved ankerplads, er der ingen, der ønsker at svømme rundt i din frokost.

Plast skal aldrig, under nogen omstændigheder, smides overborde.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Tilbyd at hjælpe og spørg gerne selv om hjælp

Tilbyd at hjælpe med at fange liner for både, der lægger til kaj; Men hvis kaptajnen eller besætningen vinker dig væk, bør du selvfølgelig respektere, at de ikke behøver hjælp.

Det er heller ikke nogen skam at spørge om hjælp blandt andre sømænd og sejlere. De fleste vil hellere end gerne hjælpe. Så mangler du en til at løsne fortøjningerne eller mangler du en god idé til at fikse båden, så spørg endelig om hjælp.

Der findes også Facebookgrupper hvor du kan finde hjælp.

Hvis du er på havet, er det lovkrav, at du skal stoppe for at hjælpe et fartøj i nød (eller i det mindste tilbyde at videresende beskeder til myndigheder eller søredningsselskab) – du er juridisk forpligtet til at yde bistand, så længe du ikke skader dig selv eller dit fartøj.

VHF-radioen

Du kan kalde hjælp til Lyngby Radio i Danmark. Lyngby Radio lytter på kanal 16 og overvåger DSC alarmer 24 timer i døgnet. VHF kanal 16 er til opkald og nødopkald. Brug ikke kanalen til lange snakke med andre sejlere. Når du har kontakt med et andet fartøj, bed dem om at skifte til en anden frekvens for at fortsætte samtalen. At lave falske nødopkald er imod loven. Hold børnene væk fra radioen; det ikke er et legetøj. Læs mere om at tilkalde hjælp.

Bemærk: hvis du skal bruge VHF-radioen til opkald, så skal du have et VHF-certifikat og et kaldesignalsbevis.

Må jeg foretage mayday-nødopkald uden VHF-certifikat?

Mayday er et nødopkald, der er en anmodning om hjælp ved fare. Det bør kun foretages, hvis der er øjeblikkelig fare for liv, skib eller miljø. Hvis du er løbet tør for brændstof, men ellers er okay, skal du ikke foretage mayday-opkald.

Du må altid benytte VHF-radioen til nødopkald. Det er ikke påkrævet have et VHF-certifikat og et kaldesignalsbevis for nødopkald.

Hvad er godt sømandskab?

Godt sømandskab er generelt set blot, at man kender og følger søvejsreglerne, at man behandler andre på vandet pænt og ordentligt, og hjælper til hvor der måtte være brug for det.

Har du gode eksempler på nogle der udviser godt sømandskab? Har du selv oplevet det eller har du udvist godt sømandskab? Skriv det i en kommentar her og vær med til at udbrede det gode sømandskab.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.