Tjekliste for sikkerhedsudstyr ombord

Uanset om du bruger din båd til fiskeri, wakesurfing, vandski, dykning, dagsture eller overnatning, så husk at pakke det essentielle sikkerhedsudstyr.
Det kan være altafgørende i det øjeblik der opstår en nødssituation. [ Læs videre ]

Tjekliste for sikkerhedsudstyr ombord

Selvom der kan være forskellige ting du bør have afhængig af størrelsen på dit skib, er der nogle helt basale ting du bør have, og som hjælper dig med en sikker sejlads og at undgå problemer med myndighederne.

Fem ting du bør have til din båd

1. Redningsveste

Der skal være en redningsvest tilgængelig for hver person om bord. Plus en ekstra.

Hvis du trækker en vandskiløber eller har en wake-surfer bag båden, har han eller hun bør vedkommende som minimum bære en svømmevest. Børn på 12 år og derunder bør altid bære deres redsningsvest når de er ombord. Ligeledes skal alle, der sejler vandscooter også altid bære redningsvest.

I tilfælde af en nødsituation af enhver art er det første, du skal gøre, at sikre, at alle passagerer ombord straks tager deres redningsveste på – eller proaktivt kan du anbefale, at alle tager deres redningsvest på, inden de går ombord eller senest inden afgang. Selvom det ikke kræves, bør dit kæledyr også have en redningsvest.

2. Redningskrans

Ud over de redningsveste, du bruger, bør du have mindst en redningskrans, som du kan smide ud til en person vandet i tilfælde af problemer. I stedet for en krans, kan det også være en hestesko eller bøje, og selvom kun en er påkrævet, er det altid bedre at have flere.

Til nogle af disse flydeelementer kan der også fastgøres liner, så du kan trække en person hen til båden og derefter få dem ud af vandet.

3. Brandslukkere

Der er forskellige slags og klassifikationer for brandslukkere, men for at holde det enkelt, skal du huske, at både under 26 fod bør have mindst en 2 kg B-klasse brandslukker, og både fra 26 til lige under 40 fod har brug for to 2 kg. B-klasse eller en 6 kg B-klasse brandslukker.

Husk: at snakke med din familie og gæsterne, hvordan en brandslukker anvendes: træk i stiften, klem i håndtaget og sigt mod flammens bund.

4. Nødsignaler der kan ses

Synlige nødsignaler kan variere, og der kan være forskellige krav alt efter fartøjets størrelse og endda det land, hvor du sejler.

Både under 16 fod skal have nødblus eller signaler der kan ses om natten. Både over 16 fod skal bære synlige signaler til brug både dag og nat.

Eksempler på anordninger eller blus, der kan kvalificeres som nødsignaler, er nødblus, med orange eller hvid røg, og nødraketter. Nogle nødblus er selvtændende, mens andre kræver en pistol for at sende dem til himlen. Andet nødudstyr der virker i mørke er lamper og lygter som kan blinke nødsignal (tre korte, tre lange og tre korte), mens flag kan bruges i løbet af dagen. Man kan ikke sejler vandscooter mellem solnedgang og solopgang, så her behøves ikke opbevares nødsignaler der kan anvendes om natten.

5. Nødsignaler der kan høres

Lyde kan tiltrække hjælp både dag og nat og er især effektive i tåge. Bærbare eller faste horn og fløjter tæller som udstyr til alle både. Større skibe skal også bære en klokke, der skal lyde med jævne mellemrum i tider med begrænset udsyn som ved tåge.

Sikkerhedsudstyr der er godt at have

Afhængigt af hvilken type sejlads du laver, og hvor du gør det, kan nogle af disse være påkrævet eller kun anbefalede emner. Uanset hvad, kan du tage de fleste af disse med ombord – også på selv den mindste båd.

  • Førstehjælpskasse til mindre skader eller søsyge.
  • Anker med tov til at holde din båd på stedet, mens du venter på hjælpen kommer.
  • Spande eller lignende til at lænse båden for vand.
  • Årer eller padler, hvis motoren stopper.
  • Mobiltelefon til at ringe efter hjælp.
  • VHF-radio til at ringe efter hjælp
  • Kniv til at skære skøder og tov, der kan have viklet sig om propellen.
  • Snorkel og maske når du skal inspicere undersiden af båden.
  • En kraftig lommelygte
  • Flag der kan indikere dykkere under båden eller vandskiløb.
  • Arbejdslys, hvis din båd er udstyret med det.
  • Flere måder at få vejrudsigten på, fordi situationen kan ændre sig hurtigt.

For mere omkring sikkerhed, bør du læse alle afsnit om sikkerhed, der beskriver det grundlæggende for at sikre, at du færdes sikkert og ansvarlig, når du er på vandet.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.

Få al vores bedste viden, værktøjer, trends og tips til din sejlads. Skriv dig op til vores nyhedsbrev. Nul spam. Kun e-mails om både, sejlads, udstyr og tilbud på ting, der gør dig til en dygtig(ere) sejler. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.