Læsejl

Et læsejl, eller windbreaker, er et sidesejl, der bruges på en båd for at beskytte mod vind og give ekstra privatliv, især når båden ligger i havn. Det fastgøres typisk til søgelænder og ræling i cockpitområdet. Læsejl er praktiske og kan være en nem og billig løsning for sejlere, der ønsker både komfort og privatliv, når de opholder sig på deres båd.

Hvad er et læsejl?

Et læsejl, også kendt som en windbreaker, er et sidesejl, der bruges på en båd for at give mod vinden og ekstra privatliv. I for vinden kan sejlere opholde sig mere komfortabelt, især når båden ligger i havn.

Hvor anvendes et læsejl?

Mange sejlere bruger læsejlet for at få lidt ekstra privatliv i cockpit områet, så de kan slappe af uden at blive generet af vind eller nysgerrige blikke. De kan fastgøres på mange måder til søgelænger og rælingen. 

Kan jeg lave et læsejl selv?

Læsejl er et nemt lille projekt. Det kan laves af sunbrella kaleche stof. Kanterne ombukkes to gange og sejlringe slås i hjørnerne og et passende antal langs siderne. Hvis du har mulighed for at brænde stoffets kant, kan du nøjes med at ombukke én gang. 

Læsejl er sjældent helt firkantede, men hvis du opmåler alle sider, samt begge diagonaler får du et godt mål. Medregn ekstra stof på alle sider til kantombukning. Typisk tillægges 2 x 35 mm, som giver plads til 14 mm sejlringe. Kantbånd bør påsættes på de kanter hvor kantombuk ikke er muligt.

Hvad kaldes læsejl også?

Læsejl er blandt andet kendt som “wind breaker”, “konesejl”, “kællingesejl” “Gigtgelænder” “Gammelmandssejl” og “Blå ligusterhæk”.

(Disse ord opstår i lokale miljøer blandt sejlere, og boaters bærer påtager sig intet ansvar for deres kønsbetonede islæt.)

Var denne artikel nyttig?
JaNej