Redningsvest

En redningsvest er en beklædningsgenstand, som anvendes ved aktiviteter på og ved vand, ofte i forbindelse med sejlads. Redningsvesten holder personer (eller dyr) flydende, hvis de skulle falde i vandet.

Redningsveste kan være små og store, med og uden krage og bælter, oppustelige eller have faste flydeelementer. Der findes også flydejakker og -dragter. De er justerbare og kan bæres uden på det almindelige tøj.

Der trådte i 1992 en lov i kraft som gjorde det lovpligtigt at have redningsveste med til alle ombord, uanset hvilke fartøj det drejer sig om – også kano og kajak.

Skriv den første kommentar