Sejsing

En sejsing er en sejldugsstrimmel eller andet mindre tovværk der kan anvendes til at beslå et sejl til bom eller stag. En sejsing bliver også kaldt for en sejlholder.

Hvad er en sejsing?

En sejsing er blot en lang sejldugsstrimmel, elastisk gummireb eller andet mindre tovværk.

Hvad kan en sejsing bruges til?

Sejsinger anvendes når du pakker sejl på båden og beslår dem til bom eller stag. De kan både bruges når sejlene pakkes efter endt sejlads, eller i en hurtig vending når man skal sikre at sejlene ikke fanges i vinden.

Hvilke typer sejsinger findes der?

Sejsinger findes nærmest i alle former og farver. Du kan lave dem selv i form gammel sejldug eller tovværk, og så kan de købes som et langt bånd med velcro, eller en elastisk gummireb i løkke med små golfkugler eller plastiklås.

Typen med golfkugler skal du være ekstra påpasselig med, disse kan slå tænderne ud hvis en af kuglerne smutter ud af hånden.

Hvad kaldes sejsinger også?

Sejsing er velkendt blandt de erfarne sejlere. Flere butikker, for at hjælpe nye sejlere, er begyndt at kalde dem sejlholder. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Var denne artikel nyttig?
JaNej