Hvad koster det at have båd?

Du vil gerne have en båd og måske skal det være en motorbåd, og straks begynder du at spørge: "hvad koster det at have en båd? Er det dyrt? Hvad med forsikring?" [ Læs videre ]

Hvad koster det at have båd?

Økonomien for en båd kan være enormt svær at regne ud og meget af det afhænger også af hvor meget tid du bruger båden aktivt.

Frygt ej, denne artikel vil hjælpe dig med at skabe et overblik.

Især, hvis du er førstegangs bådejer, så er ekstra svært at regne økonomien ud for din kommende båd. Driftsøkonomien afhænger blandt af bådtype, motor, alder, hvor meget du sejler og hvor god du er til at passe på båden som helhed. Dertil kan nogle forsikringsselskaber også finde på at kigge på hvem du er og hvor du bor.

Hvad koster det at have båd?

Hvad er økonomien for en motorbåd?

Det skal nævnes med det samme, at have en båd er sammenlignelig med at have en bil; altså, kan det sjældent betragtes som en investering. Men jo ældre båden er, des mindre bliver tabet og kun hvis du er heldig at finde båden til en rigtig god pris, kan du måske få en lille mønt ud af det, når du skal sælge.

Alle priser er ca. priser. Totalomkostningen er afhængig af hvor god du er til at styre forbruget, prisleje ved den lokale havn, forsikringen og hvor dygtig du generelt er til at vedligeholde båden.

Følgende er eksempler på hvad det vil koste dig at have båd og skal derfor kun ses som vejledende. Med tiden vil flere eksempler blive beskrevet, så du kan danne dig et bedre indtryk af hvad det koster at have båd.

Eksempel 1: Slickcraft Tiara

Slickcraft Tiara, årgang 1989
28 fod med 330 HK Mercruiser benzinmotor fra 2008.
Motoren er ferskvandskølet, indenbordsmotor, skrog: glasfiber, bredde 2,68 m og når en dybde 0,80 m.

BeskrivelseCa. Pris
Ansvarsforsikringkr. 1.500,00
Kaskoforsikringkr. 10.000,00
Benzinforbrugkr. 5.000,00
Bådpladskr. 2.500,00
Vedligeholdkr. 5.000,00
Optagning og søsætningkr. 2.000,00
Årligt totalkr. 26.000,00
Månedlig totalkr. 2.167,00

Eksempel 2: Crownline, Daycruiser

Crownline Daycruiser, årgang 2001
23 fod med 260 HK Mercruiser 5.7 V8 benzinmotor fra 2001.
Motoren er saltvandskølet, indenbordsmotor, skrog: glasfiber, bredde 2,55 m og når en dybde på 0,81 m. Vægten er ca. 1.900 kg.

BeskrivelseCa. Pris
Samlet forsikringkr. 5.800,00
Benzinforbrugkr. 6.000,00
Bådpladskr. 4.500,00
Vedligehold (ekskl. reparationer)kr. 4.500,00
Årligt totalkr. 20.800,00
Månedlig totalkr. 1.734,00

Eksempel 3: Searay 230, Daycruiser

Searay 230 sundancer, årgang 1994
23 fod daycruiser med 235 HK Mercruiser, benzinmotor fra 1994, Motoren er saltvandskølet, indenbordsmotor, skrog: glasfiber, bredde 2,45 m. og når en dybde på 0,80 m. Vægten er 2.600 kg.

BeskrivelseCa. Pris
Samlet forsikringkr. 3.500,00
Benzinforbrugkr. 5.000,00
Bådpladskr. 4.800,00
Vedligehold (ekskl. reparationer)kr. 2.000,00
Optagning og søsætningkr. 1.200,00
Årligt totalkr. 16.500,00
Månedlig totalkr. 1.375,00

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Hvad kræver det at have båd?

Hvilke krav der stilles til at have en båd kommer meget an på hvilken type båd du ønsker. For motorbåde kræver det først og fremmest et speedbådscertifikat eller duelighedsbevis, hvor du også lærer at sejle din båd.

Dertil skal du huske ansvarsforsikring og eventuelt en kaskoforsikring. Derudover kan der være behov for bådplads, trailerkørekort eller begge dele. Husk også at tænke på opbevaring i vinterhalvåret.

Af de mere praktiske krav kan du for brug for at kunne vedligeholde motor med blandt andet årligt serviceeftersyn og olieskift.

På din båd kan der også være forskellige dele som løbende skal udskiftes og der kan det være godt at vide hvordan du udfører disse opgaver – men du kan selvfølgelig også betale dig fra det.

Slutteligt vil det være godt at kunne de basale knob og stik til når du skal fortøje båden.

Modtag flaskepost med BOATERS indblik - gå ikke glip af viden, værktøjer og gode råd til de gode oplevelser

Nul spam. Kun e-mails om sejlads, både, udstyr og tilbud, der gør dig til en bedre sejler. Hundredvis har allerede skrevet sig op. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Vi bliver så glade for din hjælp

Kender du til andre priseksempler, for eksempel, ud fra en anden båd om det er sejlbåd eller motorbåd kommer ud på et, så skriv det endelig i en kommentar herunder. Informationerne bliver anonymiseret og vil blive taget med til nuværende priseksempler.

Skriv en kommentar

Vi ønsker en åben og livlig debat på boaters.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone.